120x200 cm.
Kontinentalseng
-61%
120x200 cm.
Kontinentalseng
120x200 cm.
Kontinentalseng
140x210 cm.
Kontinentalseng
120x200 cm.
Kontinentalseng
120x200 cm.
Kontinentalseng
120x200 cm.
Kontinentalseng
140x200 cm.
Boxmadras
140x200 cm.
Boxmadras
Er du på udkig efter en ny seng til soveværelset eller til teenageren i hjemmet, men uden den skal fylde hele rummet, så er en 1 5 mands seng det helt rigtige valg. Vil du vide hvorfor, og hvad du skal gøre dig af overvejelser, inden du køber den nye halvandenmandsseng? Så skal du læse med videre her. Der er nemlig mange fordele forbundet med en halvandenmandsseng, så du kan få mere plads til alt det andet, som du gerne vil have i soveværelset.
I dag finder du senge i mange forskellige størrelser, og nogle er mere populære end andre. Du kan også somme tider få en rund seng eller en seng med ekstra længde. Dog er det de samme sengestørrelser, som vi oftest vender tilbage til, og her er halvandenmandssengen et godt bud på den ideelle størrelse seng. Sengen er et uundværligt møbel for os i hjemmet, og vi bruger faktisk 1/3 af vores liv i sengen. Derfor er det vigtigt altid at købe sig en seng, som er af god kvalitet, og som har den helt rigtige komfort til din krop. Senge kan nemlig være enormt gode til at afhjælpe rygproblemer, ømhed og smerter, men til gengæld kan en dårlig seng også forværre dette. Derfor er der nogle overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber din halvandenmandsseng, men vi hjælper dig selvfølgelig med at finde svar på det hele.
En halvandenmandsseng er sengen til dig, der gerne vil have en seng med plads til to, uden den skal fylde hele rummet. Her kan du nemt få en seng af topkvalitet, uden det skal koste dig en formue. Men hvorfor skal du vælge en halvandenmandsseng til teenageren eller det lille soveværelse, hvor der er begrænset med plads? Det har vi her svaret på.
Først og fremmest bor mange i dag inde i byerne i nogle mindre lejligheder, der kræver fuld pladsudnyttelse, og derfor er en halvandenmandsseng et glimrende valg. Her får du nemlig en seng, der – til trods for navnet – godt kan rumme to mennesker, hvis ikke man er skræmte af at sove lidt tæt. Til gengæld får du en seng, der er over en halv meter smallere end de store dobbeltsenge. Til teenageren er denne seng også glimrende. Ofte vil teenageren gerne have en større seng med alderen, og her er halvandenmandssengen et oplagt valg. Det er også en seng, som du langt nemmere får op ad trapperne og ind ad hoveddøren.
Samtidig er der den forskel, at en halvandenmandsseng ofte er en smule billigere end sine storebrødre, og derfor har du mulighed for at få en seng af ekstra god kvalitet. Du behøver nemlig ikke at betale mere end højest nødvendigt for selve sengen, men derimod kan du bruge lidt flere penge på en topmadras eller en af de dyrere modeller. Du får nemlig halvandenmandssengen i mange forskellige varianter alt afhængigt af dine ønsker. Du kan få en med opbevaring, en ganske almindelig boxmadras eller kontinentalsengen. Det hele uddyber vi for dig, hvis du læser med videre.
Når vi snakker om målene på en halvandenmandsseng, så kan det faktisk variere lidt, hvad målene går på. Som udgangspunkt måler en halvandenmandsseng 120×200 centimeter, men nogle steder vil man også karakterisere en 140×200 centimeter som en halvandenmandsseng. Køber du en halvandenmandsseng i målene 120×200, så sparer du hele 60 centimeter i forhold til de store dobbeltsenge, som måler hele 180×200 centimeter. Du får i stedet for mere plads til alt muligt andet, og vil du gerne udnytte sengen på bedst muligt vis, så har du også plads til et sengestel med opbevaring. Det er nemlig ikke altid kun selve sengen, der fylder, men også et sengestel eller andet ekstra.
Halvandenmandssengen er en af de mest populære sengevarianter på markedet. Ofte arbejder man med fem forskellige breddemål, hvor vi har enkeltsengen med 90 centimeter, halvandenmandssengen, en trekvartseng med 140 centimeter eller 160 centimeter i bredden og så den store dobbeltseng, der måler 180 centimeter i bredden. Lad os kigge lidt nærmere på, hvilke forskellige typer af halvandenmandssenge du kan få, og hvilke funktioner du nemt kan få integreret i din nye seng.
En helt oplagt mulighed, når du skal købe en ny halvandenmandsseng, er at udnytte den til fulde. Det kan du gøre ved at få en halvandenmandsseng, hvori der er plads til opbevaring. Heldigvis er der mange producenter, der er kommet dig i forkøbet, og du kan i dag få et hav af forskellige sengestel med opbevaring til din nye seng. Her får du flere forskellige modeller alt efter dine ønsker. Først og fremmest finder du et sengestel, hvor der på langsiden vil være skuffer, som du kan trække ud under sengen. Nogle har to meget dybe skuffer, mens andre har fire skuffer fordelt med to på hver side. Dette er særdeles praktisk og gør det nemt for dig at holde styr på alle dine ting, da du nemt kan dele dem op i de forskellige skuffer.
Samtidig er der også sengestel, hvor du kan løfte hele madrassen op og komme ned til et stort rum under sengen. Dette er særdeles praktisk på små værelser, hvor du ikke har plads til at hive skuffer ud under sengen. Her vippes madrassen op i den ene ende sammen med madrassens lamelbund. Og så er der også nogle steder, hvor du finder et sengestel med én, lang skuffe forenden af sengen. Du trækker altså skuffen ud nede i fodenden.
Vælger du en halvandenmandsseng med opbevaringsmuligheder, så skal du have dig en springmadras eller skummadras. Denne type madras kommer uden lameller under, og derved kan den passe ned i det hul, der vil være i dit sengestel til din nye madras. Her kan du finde en springmadras efter dine behov, og du finder dem i mange forskellige blødhedsgrader. Det kan somme tider være en god idé at erhverve dig en topmadras til din springmadras, hvis ikke den har indbygget topmadras. Dette kan du altid spørge os om, hvis du bliver i tvivl, så du får købt det helt rigtige fra start.
Det er også muligt for dig at få en halvandenmandsseng, der har flere funktioner, der kan gøre det hele lidt mere bekvemt for dig. Du kan få en halvandenmandsseng med tilhørende sengegavl, der giver dig den maksimale støtte, når du sidder i sengen. Desuden pynter den også omkring sengen, og det giver et mere stilrent look. Samtidig kan du også vælge at få en seng med elevation, hvilket har flere forskellige fordele. Det optimerer selvfølgelig din siddestilling meget, hvilket hjælper dig til at kunne skåne ryg og led. Samtidig er en elevationsseng også god for dig, der gerne vil bruge sengen til eksempelvis at arbejde.
Arbejder du hjemmefra, eller sidder teenageren meget i sengen, så er det oplagt at overveje en sengegavl eller elevation i den nye halvandenmandsseng. De ekstra penge kan i sidste ende vise sig at være godt givet ud, da en forkert siddestilling kan komme til at koste dig dyrt i forhold til ryggens mobilitet og styrke senere hen.
En anden sengetype, som du kan få som en halvandenmandsseng, er den velkendte boxmadras. En boxmadras er en hård springmadras, hvorpå der monteres et træskelet med tilhørende ben. På denne måde kan din halvandenmandsseng stå på ben, uden du skal montere sengestel eller lameller under sengen. Med en boxmadras følger der ofte en topmadras, og her kan du øge din komfort markant.
En boxmadras anvendes i langt de fleste tilfælde i kombination med en tyk topmadras eller med endnu en madras ovenpå, hvor du til sidst slutter af med en topmadras. Det er vigtigt med et blødt lag ovenpå den hårde madras, der primært er til for at skabe stabilitet og støtte. Når du skal købe din topmadras til din nye halvandenmandsseng, så bør du bruge lidt ekstra penge. Køb i stedet en billigere boxmadras, hvis det kan resultere i, at du har råd til en tykkere og bedre topmadras.
Når du skal finde en topmadras, er det vigtigt, at du finder en med den helt rette komfort. Der findes primært to typer af topmadrasser, som er af god kvalitet; topmadrasser med latex og topmadrasser med memoryfoam. En topmadras i latex er en smule hårdere, da materialet skubber igen frem for at synke ned, når du ligger på det. Latex er et særdeles åndbart materiale, som er godt for dig, der ofte har det varmt om natten, men har svært ved at slippe af med varmen.
Til gengæld er en topmadras i memoryfoam et godt valg til din halvandenmandsseng, hvis du er glad for et blødere materiale, som slutter sig om dig, når du sover. Dette materiale bliver varmet op via din krop og temperaturen i rummet, og når kernen er varm, så vil den forme sig efter din krop. Du vil derfor føle, at du synker mere ned i denne type af topmadras, hvilket for nogen kan være at foretrække.
Til sidst skal vi lige forbi den gode kontinentalseng, som i de senere år virkelig er blevet en del af de danske hjem, og det forstår vi godt. For kontinentalsengen er altså øverst på listen, når det handler om komfort og kvalitet, og her finder du selvfølgelig også modeller i målene, som en halvandenmandsseng har. En kontinentalseng er en seng, der er bygget op af forskellige lag – og oftest tre. Her finder du en boxmadras i bunden, en springmadras eller skummadras ovenpå og til sidst en god og tyk topmadras.
Den store fordel ved en kontinental seng er, at du typisk kan vende det midterste lag, så du på den måde kan regulere, hvor hård din halvandenmandsseng skal være. Det er nemlig to stykker, der er sat sammen, som har hver sin hårdhed. Samtidig er kontinentalsengen en seng, der giver dig den bedst mulige støtte, når du sover.
Kontinentalsenge er en smule højere end de andre senge, hvis du sætter normal højde ben på. Derfor kommer de ofte med lidt lavere ben, hvilket kan gøre det sværere for dig at udnytte pladsen under sengen. Hvis du gerne vil have en halvandenmandsseng, hvor du kan udnytte al pladsen, så kan du få en kontinentalseng med lidt højre ben. Til gengæld får du den bedst mulige komfort og støtte, når du sover.
Inden du finder den perfekte halvandenmandsseng, så er der et par ting, du bør have helt på det rene. Først og fremmest skal du kende til den plads, som du har til rådighed. Du skal have in mente, at skufferne også skal have plads, hvis du drømmer om et sengestel med indbyggede skuffer. Samtidig er det afgørende, hvad dit budget lyder på.
Som en tommelfingerregel skal du altid gå efter en god topmadras, da det er denne flade, som du ligger direkte på. Samtidig vil du opleve, at en dyrere seng i langt de fleste tilfælde er pengene værd. Du bruger 1/3 af livet i din seng, og derfor bør du også være lidt ekstra god ved dig selv.
Og så er det vigtigt, at du prøver sengen af i nogle uger, inden du beslutter dig endeligt. Memoryfoam bliver blødere efter en uges tid, og derfor kan sengen godt føles mere hård fra starten af, end når du har ligget i sengen i et godt stykke tid. Mange online forhandlere har en god service, der tilbyder dig, at du kan sende det hele retur, hvis ikke du er tilfreds med din nye halvandenmandsseng.
På den måde kan du føle dig tryg og sikker, når du køber din nye seng, hvis det skulle vise sig at være den forkerte, du har valgt. Har du brug for hjælp eller vejledning, så står vi altid klar til at hjælpe dig med at finde den perfekte halvandenmandsseng til dig. Sov rigtig godt, og god fornøjelse i jagten efter den perfekte seng til dig.