Sandt eller falsk

Sandt eller falsk – 4 aspekter i forbindelse med din søvn

Skrevet af Nikolaj Østergaard den 21. marts 2018

Der findes mange forskellige myter om søvn, og derfor er du måske usikker på, hvad der passer, og hvad der blot er en myte. I dette indlæg vil vi komme omkring fire forskellige aspekter, som enten er sande eller falske. De fire aspekter er, at din søvn skal være sammenhængende, dit søvnbehov falder markant med alderen, et bad inden du skal i seng, hjælper dig med at falde i søvn og motion om aftenen kan ødelægge din nattesøvn. Om disse fire ting er sande eller flaske kan du finde ud af ved at læse videre her, da vi vil gennemgå dem aspekt for aspekt og af- eller bekræfte dem.

Din nattesøvn skal være sammenhængende, uden du vågner i løbet af natten

Denne påstand er rent faktisk falsk, og der er rent faktisk ingen, der sover uden at vågne om natten. Du tænker måske, at du nogle gange sover en hel nat uden at vågne, men det er bare fordi, at man ikke kan huske de hurtige opvågninger dagen efter. Hvis du skal kunne huske, at du har været vågen, så kræver det, at du skal være vågen i mindst 10 minutter.

Hvis du nogle gange er vågen i mere end 10 minutter, så behøver du stadig ikke at være nervøs for at ødelægge din nattesøvn, da længere vågne perioder ikke nødvendigvis ødelægger din søvn. Det er faktisk meget naturligt, at man vågner i løbet af natten, og ofte taler man om, at søvnen har to faser. Det er faktisk også her, at kroppen frigiver mest prolaktin, der er et velværehormon. Det betyder altså, at du ikke skal blive nervøs eller begynde at stresse, hvis du vågner om natten, men du kan bare ligge og slappe af under din dejlige og varme dyne.

Hvis du tager et bad lige inden sengetid, vil du lettere falde i søvn

Også denne påstand er falsk – hvis du tager et varmt bad vel at mærke. Tager du derimod et koldt bad, kan det rent faktisk være med til at sørge for, at du hurtigere kan falde i søvn. Vores kropstemperatur falder nemlig en smule, når vi sover, og her vil et koldt bad kunne fremskynde denne proces. Det vil betyde, at du har lettere ved at falde i søvn.

Et andet godt råd er, at hvis du vågner om natten og ikke kan falde i søvn igen, så kan du prøve at tage dynen af, da du på denne måde vil blive kølet en smule ned. Hvis du rigtig gerne vil tage et varmt bad om aftenen, kan du også sagtens gøre det. Det er ikke noget, der påvirker din søvn i en negativ retning, så længe du gør det mindst en halv time, inden du skal sove. Herved vil din krop få nok tid til at køle ned igen, og nogle gange kan selve denne proces være med til at gøre dig en smule mere træt.

Dit søvnbehov falder rigtig meget, jo ældre du bliver

Det tredje aspekt er også falsk. Det er sandt, at søvnbehovet kan falde med alderen, men det er ikke særlig meget. Til gengæld kan din evne til at sove godt rent faktisk falde, og derfor kan ældre opleve, at de sover dårligere, og at de ikke sover lige så meget, som de før har gjort. For at være mere præcis viser det sig, at en 25-årig får omkring 25 procent dyb søvn om natten, hvor en 80-årig kun har 5 procent dyb søvn om natten.

Motion inden sengetid kan ødelægge din nattesøvn

Det sidste og fjerde aspekt i dette indlæg er rent faktisk sandt. Når du dyrker motion, så frigiver kroppen adrenalin, og det er et stresshormon. Stress påvirker din søvn i en negativ retning, og derfor er motion lige inden sengetid en dårlig idé, da det kan gøre, at du kan have sværere ved at falde i søvn.

Dermed ikke sagt at du slet ikke kan dyrke motion om aftenen, dog er det blot en god idé ikke at gøre det for sent, så kroppen i hvert fald har omkring tre timer til at falde ned igen, før du skal sove. Nogle motionsformer kan dog være gode at lave om aftenen. Det er nogle mere rolige af slagsen, så som yoga, meditation eller en stille og rolig gåtur.Sandt eller falsk

Sov godt − hele natten

Disse aspekter er baseret på søvnekspert og søvnkonsulent Mikael Rasmussen og stressforsker Thomas Milsteds bog Sov godt − hele natten. I denne bog kan du få endnu flere gode råd til, hvordan du kommer til at sove godt og om søvn generelt. Hvis du ønsker at købe bogen og læse mere, kan du finde den hos flere af vores forhandlere.

Forhandlere af bogen “Sov godt − hele natten” af Mikael Rasmussen og Thomas Milsted

 Saxo:

Bog&idé:

Få hjælp her

Tryk på billedet og få hjælp af en søvn ekspert

Nyeste indlæg

Leave a Comment

Omtalt i: SN.dkAvisen.dkDagens.dkSøndagsavisen.dk