Indholdsfortegnelse
Der er ikke noget værre end at læse i sengen uden nogen form for støtte i ryggen. Efter få sekunder vil du prøve at sidde anderledes – du rykker måske lidt på hovedpuden, men det hjælper ikke. Hos os kan du finde vejledning til, hvad du kan gøre ved sådan et problem. Vi anbefaler gavlpuder til sengen. Gavlpuder er meget mere end bare en pyntepude – gavlpuder har nemlig en funktion. De skal ikke bare se fine ud og blive smidt ud af sengen, når du skal til at sove. Brug en gavlpude som støtte. Vi har fundet nogle gode kvalitetsgavlpuder, som, vi mener, kan give dig en bedre støtte i sengen, så du ikke skal opgive bogen på side ét, men derimod kan sidde så godt, at du ikke kan slippe den igen.
Hvad kan du få ud af dine gavlpuder?
Gavlpuder har en funktion i sengen. Der er lidt mere fylde i dem, så du rent faktisk kan bruge dem til noget. Gavlpuder bruges oftest i sengen, hvor du skal sove, men inden du sover, kan det være, at du læser i en bog, ser en serie i fjernsynet eller noget helt tredje. Det er derfor vigtigt, at du kan sidde lækkert og behageligt i din seng – med god støtte til ryggen. Hvis du ikke har en ordentlig pude, skal du hele tiden rette på den, inden du ligger godt, hvilket kan blive irriterende i længden. Vi vil derfor fortælle dig lidt om nogle forskellige gavlpuder og typer.
Gavlpuder er som standard 90 cm i længden, hvilket passer til en enmandssengs bredde. Hvis du lægger to ved siden af hinanden, fylder dine gavlpuder hele bredden af din dobbeltseng. Det er gavlpudens længde og bredde, som gør, at du kan bruge den som ryglæn. Den vil støtte din lænd bedre med den lidt aflange facon, så du får den støtte, som du behøver. Derudover er gavlpuder mere faste i fyldet, så de ikke synker sammen, når du læner dig op ad dem. Det er derfor vigtigt ikke at forveksle en gavlpude med en pyntepude. Pyntepuders fyld er ikke lige så fast, hvorfor pyntepuderne heller ikke har en anden funktion end at se pæne ud i sengen eller sofaen.
Vi anbefaler, at du bruger gavlpuder i sengen, da det er der, du mangler mest støtte, hvis du læner dig op ad væggen. Du kan til hver en tid også bruge de flotte gavlpuder i sofaen for at skabe lidt differentiering i de mere kvadratiske puder, som oftest bliver brugt i sofaen.
Gavlpuder i ILVA
ILVA har et hav af forskellige slags gavlpuder i alle mulige farver. Med nogle nye gavlpuder kan du faktisk give dit soveværelse eller gæsteværelse helt nyt liv. Det kan være med til at skabe et sammenhængende soveværelse, hvis for eksempel dine gavlpuder og dit sengetæppe matcher. Derudover ser en seng mere indbydende ud, hvis den er redt flot med smukke puder, hvilket kan være med til at skabe et mere ryddeligt og roligt soveværelse. En gavlpude fra ILVA findes i mange forskellige farver. Alle farver er afdæmpede, så du kan ikke gå galt i byen med en gavlpude derfra.
Det gør bestemt ikke noget at have flere gavlpuder end én i sengen. Vi tillader os derfor at fremhæve et par stykker fra ILVA’s udvalg, så du kan få inspiration til den sammensætning, der vil passe bedst til dit soveværelse.
Gavlpuderne fra ILVA har standardlængden på de 90 cm, hvorfor de er anbefalelsesværdige. Du kan komme ud for, at gavlpuder har en anden længde, hvilket kan betyde, at det måske er en pyntepude. Disse er ikke så faste i fyldet, og du vil ikke opnå samme komfort, hvis du bruger en pyntepude som ryglæn. En gavlpude i en afdæmpet, nærmest grålig, grøn vil passe godt ind i et soveværelse. Det er en naturfarve, som skaber rolige omgivelser. Den er 90×60 cm og lavet i certificeret Øko Tex-bomuld, hvilket betyder, at stoffet er kropsvenligt. Øko Tex har fastsat nogle krav til for eksempel hvor mange kemikalierester, der må være tilbage i stoffet. Det er altså ikke økologisk, men der er skarpe krav til, hvornår det er i orden at udsætte kroppen for det.
Du kan med fordel sammensætte din gavlpude med en ekstra gavlpude, der har en anden form, og derfor måske minder lidt mere om en pyntepude. ILVA sælger nemlig nogle gavlpuder, der er 60×60, hvorfor vi må gå ud fra, at gavlpuden stadig er mere fast i fyldet. Så vil du have en lang gavlpude og en lidt kortere gavlpude i et flot og harmonisk sæt til sengen, vil vi anbefale dette. Gavlpuden har selvfølgelig en funktion, men den kan sagtens overtage pyntepudens funktion med at se elegant og flot ud. Find et par gavlpuder, der står godt til hinanden, så du skaber orden i dit soveværelse.
Køb et sæt af gavlpuder
Hvis du vil have en lidt nemmere – og mere økonomisk – løsning, så kan du vælge at købe dine gavlpuder i sæt. På den måde kan du købe god kvalitet og samtidig spare lidt penge, da det oftest er lidt billigere. Soveland.dk tilbyder et flot sæt med to gavlpuder, som du kan pryde din seng med. Det gør shoppingen lidt nemmere og måske mere overskuelig. Soveland.dk er e-mærket og har fået mange gode brugeranmeldelser på Trustpilot, så du kan trygt stole på, at din levering kommer til tiden med deres dag til dag-levering.
I ILVA har du ikke mulighed for at købe gavlpuder som sæt, som du kan på soveland.dk, men du kan til gengæld købe gavlpuder, som har to forskellige farver. Forsiden er måske lyserød, mens bagsiden er hvid. Disse puder findes i mange forskellige varianter, hvor nuancerne er anderledes, blandt andet i blå og sort. Sådanne puder kan være med til at skabe et sæt, men der kan stadig være lidt ekstra spil i det. På den måde bliver det hele ikke så stift, hvis nu du skaber lidt spil med nuancerne. Du kan også vælge at sige, at du har fået to puder i én. Så når du er træt af at se på den ene side, kan du jo bare vende den om, og så har du fået en ny gavlpude.
Tilbud på gavlpuder
→ Tilbud til soveværelset hos ILVA
Vi er vel alle lidt nogle tilbudsjægere, og vi vil gerne spare penge, der hvor vi kan – især hvis du vil have flere gavlpuder til sengen og ikke kun en. Gode gavlpuder kan variere i prisen, men oftest hænger kvalitet og pris sammen. Vi anbefaler, at du ikke går ned på kvalitet, når det gælder gavlpuder. Du skal huske på, at gavlpuder har en funktion i sengen. De skal være et ryglæn og støtte din ryg, når du sidder i sengen. Det er derfor vigtigt, at du ikke bare køber en billig pyntepude, da du ikke vil kunne forvente samme støtte. Pyntepuder og gavlpuder kan ikke sammenlignes, da målene og fyldet ikke er de samme. Gavlpuder vil være mere faste end pyntepuder, men en gavlpude kan også sagtens se fin ud.
Hvis du synes, at gavlpuder kan være lidt dyre sammenlignet med pyntepuder, vil vi anbefale at tjekke butikkerne for tilbud. Alle butikker kører med tilbud, hvor du kan købe gavlpuder til gode priser. Oftest er det varer, som ikke lige er i sæson, der får lov til at komme på tilbud. Det er dog lidt noget andet med gavlpuder. Der kommer selvfølgelig nye varianter, men oftest er det puder, som er nogenlunde i samme stil som dem, der allerede er der i forvejen. Vi har jo slået fast, at farverne skal være afdæmpede, hvorfor farvespektret ofte vil være det samme. Du skal derfor ikke være bange for at købe noget på tilbud. Det betyder jo bare, at du har flere penge til at købe endnu flere puder for. Husk på, at selvom det er på tilbud, vil kvaliteten selvfølgelig stadig være i top.
Sengegavl som pudegavl
Det hedder jo en sengegavl, men man kan også få sengegavle, som har lidt en gavlpudes funktion. Vi har derfor valgt at tage de bløde sengegavle med i vores vejledning af gavlpuder. Du kan finde mange lækre, bløde sengegavle, som giver et eksklusivt look til dit soveværelse. Vi anbefaler, at du undersøger, hvordan sengegavlen skal sættes fast – om det er direkte på væggen, eller om den skal fæstnes til din seng. Oftest borer man sengegavlen direkte fast på væggen, hvorfor du bare skal have styr på, hvor bred din seng er.
Soveland.dk tilbyder en blød sengegavl i antracitgrå til en dobbeltseng på 210 cm i bredden. Sengegavlen er 210×108 cm, hvorfor den passer perfekt, hvis du sidder oppe i sengen. Den vil ikke være for lav, sådan at man støder hovedet ind i kanten, hvis man sidder i sengen, samtidig med at den heller ikke ser for stor ud i et rum i forhold til sengens størrelse. Sengegavlen skal sættes fast på væggen, så det er lige meget, hvilken slags dobbeltseng du har. Farven passer godt til de flestes hjem, og du vil nemt kunne finde nogle gavlpuder, der passer dertil. ILVA tilbyder samme type sengegavl som den fra soveland.dk. ILVA har bare lidt flere størrelser at vælge imellem. Disse sengegavle er meget basic, hvilket betyder, at de er tidløse. Hvis du køber sådan en fra ILVA eller soveland.dk, vil den aldrig gå af mode. Den har en eksklusiv funktion med et godt og tidløst udseende.
Du kan også finde andre slags sengegavle i ILVA – både hårde og bløde. Vi vil til hver en tid anbefale dig at købe en blød sengegavl, da du allerede ved det valg er et skridt tættere på at gøre din seng mere siddevenlig og behagelig. ILVA foreslår selv en sengegavl, hvor der er lidt mere støtte i hjørnerne. Den former sig rundt om sengens kant med dens smukke blå farve. Målene på denne vare er 201×118 cm, og den har en dybe på 32 cm. Sengegavlen her er i den mere eksklusive ende, hvilket også ses på prisen. Men hvis du er ude efter noget eksklusivt til dit soveværelse, vil vi anbefale denne lækre sengegavl.
Vi har lavet en god vejledning her på siden til valg af sengegavl, som vi vil anbefale dig at læse, hvis du er ude i en kombination af gavlpuder og sengegavl.
Hvis du vil have lidt ekstra nyt til soveværelset
Det kan være, at denne gavlpudeinspiration har givet dig blod på tanden til at skabe et helt nyt soveværelse. Soveværelset er det sted, vi befinder os allermest. Måske vi ikke er ved bevidsthed hele tiden, men et rum skal være roligt – både støj- og farvemæssigt – hvis man skal kunne falde i søvn. Det er derfor, at vi anbefaler rolige farver til dine nye gavlpuder, så der ikke er noget, som springer i øjnene og virker forstyrrende.
Gavlpuder kan også være med til at skabe ro i soveværelset, da de jo ikke bare har en funktion som et godt ryglæn, men de ser jo også smukke ud. Det kan være, at du skal købe et flot sengetæppe, så du efterlader din seng ryddelig hver dag. Det lyder måske lidt uoverskueligt på de travle morgener, men når du først er kommet ind i rytmen og mærker, hvor meget ro det giver dit soveværelse, er der ingen tvivl om, at du vil sætte pris på det. Hvis et sengetæppe lyder som noget for dig, kan du finde mange sengetæpper, der matcher dine gavlpuder hos ILVA.
Hvis du gerne vil have flere puder i sengen, kan du mixe pyntepuder og gavlpuder, så du har den lange gavlpude bagerst, mens puderne foran kan være pyntepuder. Så længe du har den lange gavlpude til at give dig ordentlig støtte, kan du sagtens mikse dine puder, som du har lyst. Ved at der er flere puder i sengen, kan du også få en fornemmelse af at være på hotel. Hoteller arrangerer oftest gavlpuderne på en stilrigtig, rolig og smuk måde, så du føler dig velkommen på hotellet og dit værelse. Det er sådan en følelse, som gode gavlpuder vil give dig.