Kamille

Ni fødevarer, der kan være med til at give dig bedre nattesøvn

Skrevet af Nikolaj Østergaard den 12. juni 2017

Man kan især snakke om ni fødevarer, der kan være med til at forbedre din søvn. Disse ni fødevarer kan udrette små mirakler, og i dette indlæg vil vi give dig opskriften på, hvordan du kan øge produktionen af søvnhormoner og dermed blive klar til at sove godt hver nat.

Kamille

Den første fødevare i rækken er kamillete, da det indeholder æteriske olier, og disse har en antiinflammatorisk samt antibakteriel effekt på din krop. Det virker endvidere afslappende og beroligende, og især som te er det en meget populær måde at fremme søvnen på. Dog er det en god idé ikke at drikke alt for meget te inden, du skal i seng, da du herved kan risikere at skulle stå op og tisse om natten, hvilket selvsagt vil forstyrre din nattesøvn. Hvis du gerne vil drikke kamillete om aftenen, vil det derfor være en god idé at drikke det mindst et par timer inden, du går i seng.

→ Læs også vores Elevationssengetest lige her

Græskarkerner

Det næste punkt på listen er græskarkerner, da netop disse er en af de bedste kilder til tryptophan. Du ved måske ikke, hvad tryptophan er, men det er noget, der er med til at hæve produktionen af søvnhormoner, og det er netop på denne måde, at græskarkerner kan være med til at forbedre din søvnoplevelse. Nogle vælger at spise en mindre håndfuld græskarkerner i løbet af dagen som snack, men nogle foretrækker også at spise dem sammen med noget andet. Det kan eksempelvis være i forbindelse med morgenmaden eller som en ingrediens i salaten til enten frokost eller aftensmad.

Yoghurt

Yoghurt er også en madvare, der kan have en positiv indvirkning på din nattesøvn. Lige som med andre mælkeprodukter indeholder yoghurt tryptophan samt magnesium, og disse er med til at stimulere søvnhormoner. Hvis du eksempelvis spiser en lille skål yoghurt omkring to timer før, du skal sove, så kan det være med til at gøre dig mere afslappet, dæmpe stress samt give en god mæthedsfornemmelse. Dog er det værd at bemærke, at det er vigtigt at vælge en yoghurt uden for meget sukker, herunder også frugtsukker, da sukker inden sengetid kan påvirke din nattesøvn i en negativ retning.

Havregryn med mælk

Havregryn med mælk er også godt at spise, da det indeholder mange langsomme kulhydrater, hvilket er med til at sørge for, at du er mæt hele natten. Kulhydrater udløser endvidere serotonin, og det kan virke beroligende og afstressende for din hjerne og krop. Det er dog bedst, hvis du ikke spiser dette lige inden sengetid, men i stedet spiser det en-to timer inden, du skal sove. Igen skal det bemærkes, at du bør undgå at komme sukker på, da sukker kan skabe uro i din krop.

Mandler

Den næste madvare i rækken er mandler. Disse indeholder også tryptophan og flere andre gode mineraler såsom magnesium. Dette er med til at sørge for, at dine muskler slapper mere af. Derfor kan det være en god idé at spise nogle mandler, omkring en lille håndfuld, nogle timer inden du skal sove. Dog vælger nogle også at spise dem i løbet af dagen som en lille snack.

→ Læs også vores Sovesofatest lige her

Varm mælk med honning

Varm mælk med honning lyder måske som noget, der hører fortiden til, men det virker faktisk og er ikke blot en skrøne. Mælk indeholder som før nævnt tryptophan, og dette stof bruger kroppen til at lave serotonin samt melatonin med. Melatonin er et søvnhormon. Honning er også en rigtig god madvare, da det har en antibakteriel effekt, og dette er med til at rense kroppen. Alt i alt kan mælk med honning være med til at give din krop ro og facilitere en bedre nattesøvn. Du kan eksempelvis drikke lidt af denne gode blanding et par timer før, du skal sove.

Rugbrød med ost

Hvis du spiser et lille stykke rugbrød med en lækker, mager ost inden, du skal sove, så kan det også være med til at forbedre din nattesøvn. Rugbrød indeholder nemlig mange gode mineraler, blandt andet nogle der er med til at give ro i kroppen. Rugbrød består af mange gode kulhydrater, og disse gode kulhydrater er som før nævnt gode for dig og er med til at holde dig mæt hele natten. I osten er der tryptophan, som vi tidligere har været omkring, og alt i alt er kombinationen af rugbrød og ost rigtig god i forhold til at berolige din krop og dermed forbedre din nattesøvn.

Bananer

Bananer er også en god madvare, der kan være med til at berolige din krop, da de består af både magnesium og kalium, som kan have en afslappende effekt på dine muskler. Det kan eksempelvis være en god idé at spise en halv banan inden sengetid. Dog skal du ikke spise for meget, og det skal helst være mindst en time, inden du skal sove, da en banan jo er en frugt, der indeholder frugtsukker. Det kan som før nævnt påvirke din søvnoplevelse negativt, hvis du spiser det lige inden, du lægger dig til at sove. En banan kan også give dig en let mæthedsfornemmelse, da de indeholder kulhydrater.

Vindruer

Vindruer er den eneste frugt, der indeholder melatonin, og netop dette gør, at de kan få dig til at slappe mere af og endda være med til at regulere din døgnrytme. Det er dog ikke alle vindruesorter, der indeholder melationin, men de, der gør, er Merlot, Cabernet Sauvignon, Croatina, Sangiovese og Nebbiolo. Det er netop også derfor, at rødvin kan virke en smule søvndyssende for nogle. Det mest optimale for din søvn vil være, at du spiser nogle friske vindruer i løbet af eftermiddagen eller forholdsvist tidligt på aftenen. Der er nemlig også frugtsukker i vindruer, og netop dette skal vi som før nævnt gerne undgå lige inden sengetid for at få en mere optimal nattesøvn.

Få hjælp her

Tryk på billedet og få hjælp af en søvn ekspert

Nyeste indlæg

Leave a Comment

Lige nu er der KÆMPE outlet hos Bedre NætterSe de store rabatter her »