Manglende søvn øger din risiko for at få astma

Manglende søvn øger din risiko for at få astma

Skrevet af Nikolaj Østergaard den 14. Marts 2020

Du har måske hørt noget om, at dårlig og manglende søvn kan få negative konsekvenser for dit helbred. Et norsk studie har nu vist, at dette rent faktisk kan være rigtigt, og at manglende søvn og astma rent faktisk hænger sammen. Studiet har vist, at hvis du lider af søvnløshed eller søvnmangel, er der op til tre gange højere risiko for at få astma, end hvis du sover tilstrækkeligt og godt om natten.

Dette studie kan være meget brugbart i forbindelse med at forebygge astma og kan sætte fokus på folk, der har problemer med søvn. Dog er det værd at være opmærksom på, at et sådant studie ikke i sig selv er nok til fuldstændigt at forklare sammenhængene mellem søvnproblemer og større risiko for at udvikle astma.

Astma er en sygdom i lungerne, og den kan opstå hos alle, både børn, unge, voksne og ældre, og det betyder, at man vil opleve åndenød. Nogle af symptomerne ved astma er eksempelvis hosteanfald, anstrængt vejrtræning og åndenød.

Nogle arver sygdommen, mens nogle udvikler den af allergi. Denne undersøgelser argumenterer som sagt for, at astma kan opstå af søvnmangel. Astma er for de fleste en kronisk sygdom, der kan komme og gå i perioder, og det er derfor en god idé at være opmærksom på symptomerne.

Forskernes forklaring

Undersøgelsen har vist, at folk, der har problemer med at falde i søvn om aftenen, vågner om natten, eller vågner meget tidligt uden at kunne falde i søvn igen, er i større risikozone for at udvikle astma.

Hvis du selv lider af astma, eller kender en der gør, ved du måske, at folk med astma kan have sværere ved at sove om natten. Denne undersøgelse forsøger at bevise, at det faktisk ikke hænger sammen på denne måde, men at det derimod er omvendt.

Altså, at man kan udvikle astma, hvis man har søvnproblemer. Hvis du blot sover dårligt eller ikke særlig meget i engang i mellem eller i en kort periode, vil du ikke have tre gange så høj risiko for at udvikle astma, men en lavere risiko.

Forskerne forklarer, at det er folk, der lider af kronisk søvnløshed, der har tre gange højere risiko for at udvikle astma, end folk der får en tilpas mængde af søvn. Forskerne, der har lavet undersøgelse, forklarer, at folk, der lider af søvnløshed, kan opleve ændringer i deres krop.

Disse ændringer i kroppen kan akkumuleres og blive værre over tid, hvilken kan resultere i seriøse og skadelige effekter i luftvejene. Dette fortæller hovedforfatteren Ben Brumpton, der er ph.d. og forsker i Norge. Du kan læse hele studiet her.

Selve studiet – tre gange større risiko for astma ved søvnmangel

Undersøgelse om søvn

Studiet er blevet gennemført med to forskellige spørgeskemaundersøgelser, hvor der var 11 år mellem dem. Nogle af resultaterne viste, at personer der i den første undersøgelse angav, at de tit havde problemer med at falde i søvn, havde 65 procent større risiko for at få astma, inden den anden undersøgelse blev lavet 11 år senere.

Der var også personer, der svarede, at de havde problemer med at falde i søvn hver nat, og de havde en øget risiko på 108 procent for at udvikle astma.

Folk, der i den første undersøgelse angav, at de ofte vågnede for tidligt eller om natten og ikke kunne falde i søvn igen, havde også større risiko for at udvikle astma. Her lå procentsatserne på henholdsvis 36 procent og 92 procent.

Der var også folk, der svarede, at de mindst en gang om ugen sov dårligt, og disse respondenter havde 94 procent større risiko for at få astma i de efterfølgende 11 år. De folk, der både ved den først og anden undersøgelse 11 år efter angav, at de sov dårligt, blev kategoriseret som at lide af kronisk søvnløshed, og denne gruppe havde hele tre gange større risiko for at få astma, når de blev sammenlignet med de personer, der ikke havde søvnproblemer.

Større fokus på dårlig søvn

Der er generelt kommet større fokus på søvn, og hvad dårlig søvn betyder for helbredet. Derfor er dette en meget gavnlig undersøgelse, der er med til at understrege, at det er meget vigtigt at få en god nattesøvn. Det er ikke første gang, der er blevet lavet undersøgelser om, at der er sammenhæng mellem manglende søvn og sygdomme, og derfor er det bestemt værd at tage denne undersøgelse seriøst, selvom den primært gør sig gældende for folk, der lider af reel søvnløshed.

Det er vigtigt at være opmærksom på og kritisk over for studier generelt, og de kan ikke ses som endegyldige sandheder, men kun hvad en enkelt undersøgelse indikerer.

Forskerne i denne undersøgelse understreger, at de har vurderet tegnene på søvnløshed individuelt for at få et bedre og mere solidt overblik. De forklarer, at der er en sammenhæng mellem søvnløshed og astma, men at søvnløshed er en tilstand, der godt kan behandles. Det kræver bare, at der kommer mere fokus på området, også i forbindelse med forebyggelse af astma.

Det kan være nødvendigt at medicinere mod søvnløshed, men det er også en god idé at have alle redskaberne i orden, så du har et godt fundament for at komme til at sove godt. Det gælder blandt andet om at have en god seng med gode madrasser og dyner, der passer til dig og dine behov. Det kan naturligvis ikke løse alle problemer, men det er en god start. Du kan læse mere om dette i vores forskellige guides her.

Husk den kritiske sans – der kan være fejl

Ligesom ved alle andre undersøgelser kan der være opstået fejl undervejs, både i forhold til metoder, processer og rapportering. I forhold til denne undersøgelse var der også personer, der ikke led af søvnproblemer, der havde udviklet astma over de 11 år. Det er her også værd at bemærke, at det er folk selv, der har rapporteret om deres søvn- og astmaforhold.

Her kan det være forskelligt, hvordan folk oplever deres søvn og søvnproblemer, og det kan også være, at de er blevet påvirket af undersøgelsen og måske føler, at de har udvikle astma på grund af deres eventuelle søvnproblemer. Det vil sige, at undersøgelsen ikke kan vise en fuldstændig objektiv sammenhæng mellem søvnproblemer og astma.

Det betyder ikke, at undersøgelse tager fuldstændigt fejl. Det betyder ganske enkelt bare, at der skal flere undersøgelser til for at gøre sammenhængen mere tydeligt og styrke argumentet.

Grundig undersøgelse – resultatet er aldrig set før

søvn undersøgelse

Ifølge forskerne, der har lavet studiet, har de før set indikationer på resultatet, men det er aldrig blevet undersøgt lige så grundigt som nu, og et så tydeligt resultatet er aldrig set før. Dog er årsagerne til sammenhængen stadig forholdsvis ukendte, og de erkender også selv, at dette er et emne, der skal undersøges yderligere, før man kan drage nogle endelige konklusioner.

På nuværende tidspunkt ved man bare, at søvnløshed kan skabe inflammationer og ændringer i kroppen, der muligvis kan lede til astma.

De er dog overraskede over, at der var så stor sammenhæng, og de kan derfor heller ikke udelukke årsagssammenhængen mellem dårlig søvn og astma. Personerne i undersøgelsen var nøje udvalgte, og hvis de på forhånd ofte oplevede at være stakåndede eller havde hvæsende vejrtrækning, blev de udelukket, også selvom det ikke var påvist, at de havde astma.

Kilder:

  • Prospective study of insomnia and incident asthma in adults: the HUNT study, European Respiratory Journal (2017), doi: 10.1183/13993003.01327-2016
  • Videnskab.dk
Få hjælp her

Tryk på billedet og få hjælp af en søvn ekspert