Der findes to forskellige former for søvnapnø, central søvnapnøsyndron (CSAS) og obstruktiv søvnapnøsyndrom (OSAS). Ligheden mellem syntomerne er nærmest identiske mens årsagen til lidelsen er forskellige. Her nedenfor kan du læse mere om de to forskellige former for søvnapnø. Du kan også forbedre din nattesøvn med en ny seng.
Søvnapnø (Obstruktiv søvnapnøsyndrom, OSAS)
Musklerne i kroppen slapper af når man sover og det gælder selvfølgelig også de muskler, der sidder i de øvre luftveje. De øvre luftveje indebærer både næsen og munden, men også svælget. Hvis disse muskler slapper for meget af, er der risiko for at luftvejene bliver forsnævret.
Det er dog vigtigt at understrege at bare fordi man snorker, lider man nødvendigvis ikke at søvnapnø. Hvis man har en åben luftvej, er alt som det skal være. Se de forskellige stadier på luftveje lige her:
- Åben luftvej = Normal
- Forsnævret luftvej = Snorken og nedsat luftgennemstrømning
- Totalt tillukket luftvej = søvnapnø
Den nemmeste måde at forstå dette på er, at hvis man forestiller sig at luftvejene er en åben passage fra hals og næse ned til lungerne. Så jo større passagen er, jo mere luft kan der komme igennem, mens med en lille eller helt tillukket passage, er det begrænset med mængden af luft der kan komme igennem.
Her opstår søvnapnø. Bliver luftvejen helt tillukket, opstår en pause i vejrtrækningen, som er en såkaldt apnø. Det er meget individuelt hvor lange vejrtrækningspauserne er, og kan variere fra 10 sekunder og hos nogen helt op til et helt minut.
Den hyppigste form for søvnapnø er Obstruktiv søvnapnø, som indebærer at når man sover så har gentagne vejrtrækningspauser. Faktisk er der en hel del personer, som har hundredvis af pauser i løbet af én nat. Ved vejrtrækningspauserne falder blodets iltindhold.
I disse situationer reagerer hjernen ved at vækken personen, så vejrtrækningen starter igen. Heldigvis sker denne reaktion helt automatisk, som er en af kroppens forsvarsmekanismer. Oftest så kan personen ikke selv huske de gentagne opvågninger, der sker i løbet af natten, når personen vågner om morgenen.
Følgevirkninger ved søvnapnø
Foruden at ens søvn konstant bliver forstyrret, er kroppens kamp for kontinuerligt at holde vejrtrækningen igang efter hver apnø, utrolig trættende. Desuden kan resulterer det nedsatte iltindhold i blodet, at hjertet skal arbejde hårdt og både mængden af stresshormoner og blodtrykket stiger. Hvis man ikke får den rette behandling vil de skadelige indvirkninger ophobes hver eneste nat.
Ubehandlet søvnapnø kan være en stor risikofaktor for en lang række alvorlige medicinske ledelser. Det indebærer blandt andet slagtilfælde, diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte- og karsygdomme og depression.
Det viser op til flere studier. Faktisk så antages det at 2% af alle kvinder i alderen 30-79 år og helt op til 4% af alle mænd i samme aldersgruppe, lider af søvnapnø. Heldigvis behandles Obstruktiv søvnapnø i dag med rigtig gode resultater. (jfr. Central søvnapnø)
Central søvnapnø (CSAS)
Vejrtrækningspauserne ved central søvnapnø opstår ikke helt på samme måde, som hos Obstruktiv søvnapnø. Her er årsagen ikke at luftvejene tillukkes, men at de signaler som hjernens vejrtrækningscenter og musklerne, som søger for vejrtrækningen ikke fungerer korrekt.
Ældre personer er oftest ramt at central søvnapnø, der eksempelvis kan være bivirkningerne efter hjertesvigt eller et slagtilfælde som følge af skader på nervebanerne eller i hjernen.
