Søvnforskere bliver ved med at finde ud af alle mulige forskellige ting, som søvn og dårlig søvn kan gøre ved os, og dette er med til at understrege, at søvn er altafgørende for vores livskvalitet. Kort sagt kan man sige, at søvn er den bedste måde i hele verden, hvorved du kan være god ved dig selv. Her er en god seng en essentiel del.

Forskere fra universitet i Chicago har gennem et forskningsprojekt fundet ud af, at for lidt søvn kan resultere i, at man på længere sigt både kan blive tyk og syg. Årsagen til dette er, at man gennem den første del af natten gennemgår forskellige helende og længere perioder, hvor man er i dyb søvn.

Mellem klokken 23 og 3 bliver der især udskilt ekstra væksthormon, der er kolesterolsænkende samt hormonet leptin, der er fedtnedbrydende. Hvis du går for sent i seng, så vil processen blive forskubbet, og den vil dermed ikke forløbet lige så effektivt. I værste tilfælde kan det resultere i, at kroppen lagrer fedt i stedet for at forbrænde det.

Der er også risiko for, at man kan få forhøjet bloktryk og diabetes. Disse alvorlige konsekvenser er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at man får denne dybe og helbredende søvn om natten. I de følgende afsnit vil vi derfor gennemgå en række aspekter, der er afgørende for at kunne optimere kvaliteten af ens søvn.

Kunstigt lys

Kunstigt lys kan være farligt for din nattesøvn. Det kan eksempelvis være lys fra gadelys, lamper i hjemmet, lys fra smartphones, vækkeuret og så videre. Rigtig mange går i denne ”lys-fælde” og undervurderer konsekvenserne af dette kunstige lys.

Disse lyssignaler bliver optaget af øjet og bliver ledt direkte til pinealkirtlen. Via hormonet melationin er det med til styre og forstyrre kroppens søvnrytme, og derfor kan sådant lys påvirke søvnen i en negativ retning.

Søvnen kan blive mere urolig og ikke nær så dyb, som den burde. Personer i forskningsprojektet udtrykte især, at de følte sig ophidsede og irriterede og havde mindre energi til at kunne præstere. Nogle fik endda depressioner. Derfor er det meget vigtigt, at der er helt mørkt i soveværelset, når du skal sove.

Pas på med bløde madrasser

Hvis du sover på en madras, der er for blød til dig, er det også noget, der kan forstyrre din søvn og endda gøre dig for tidligt gammel. Det viser sig nemlig, at hvis overkroppen synker for meget ned i madrassen, så kommer dine ben til at ligge for højt, og det kan bevirke, at der ikke er en optimal blodcirkulation i hele kroppen.

Det kan blandt andet medføre, at stresshormonet cortisol bliver frigivet i kroppen, og det er ikke særlig fordelagtigt for dig og din krop. Når du skal finde den rigtig madras, så kan du huske på, at jo tungere du er, jo hårdere eller fastere skal din madras være.

• Læs evt. vores Springmadras test her

Kalcium er godt for din søvn

En undersøgelse fra USA har fundet ud af, at kalcium har en god virkning på kroppen. Det har blandt andet en beroligende virkning på alle kroppens funktioner. Det er med til at sørge for, at muskulaturen slapper af og kan også modvirke anspændthed. Derfor bliver det anbefalet, at man eksempelvis indtager to kalciumtabletter, inden man går i seng.

Betydningen af et bestemt antal timers søvn

Forskere har fundet ud af, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem, hvor længe vi sover hver nat og vores levetid. Det har vist sig, at 7,5 times søvn er det mest optimale, og at det kan have negative konsekvenser, hvis man på længere sig sover mere eller mindre end dette timeantal. Dog kan det variere fra person til person.

4 timers søvn

Et så lavt antal timers søvn kan gøre dig syg. Du når slet ikke at komme ind i den dybe søvnfase, som er afgørende for din krop. Derfor bliver både dit hoved og din krop forvirret. I den dybe søvn bliver der dannet væksthormoner og immunstimulerende stoffer, og hvis kroppen mangler disse stoffer, så er der større risiko for, at man kan få forskellige sygdomme.

5 timers søvn

Dette antal timer er heller ikke sundt og skulle angiveligt få kiloene til at sætte sig godt fast på kroppen. Herudover kan det gå udover hukommelsen med så lidt søvn hver nat, og der er større risiko for, at der sker ulykker, fordi også kan gå ud over koncentrationsevnen. Når du sover så få timer, vil kulhydratstofskiftet ikke fungere optimal, og derfor kan det resultere i, at du vil være mere sulten og måske tage på eller udvikle diabetes.

6 timers søvn

Dette antal timer af søvn kan være med til at stimulere dine stresshormoner. Du kan måske godt føle, at du er oppe at køre dagen efter, men det vil kun være kortvarigt, før du vil blive træt igen. På længere sigt kan manglende søvn føre til stress, og det kan allerede begynde efter kun seks dage i streg, hvor du ikke har fået mere end seks timers søvn. Grunden til dette er, at kroppens udskillelse af stresshormonet cortisol vil stige, og det vil påvirke dig negativt.

8,5 times søvn

Dette antal timer af søvn kan gøre dig i dårligt humør. Det viser sig, at hvis man sover mere end otte timer pr. nat, så vil mange oftere have problemer med at falde i søvn, generelt være mere træt og kan døje med humørsvingninger. Det hænger sammen med, at mange, der sover mere end otte timer, ofte lider af søvnapnø. Det er en søvnforstyrrelse, hvor vejrtrækningen stopper i omkring 10 sekunder. Det kan ske rigtig mange gange i løbet af en nat og kan forstyrre dig helt uden, du ved det.

9,5 times søvn

Dette antal af timer kan rent faktisk være farligt for hjertet, da det viser sig, at når man sover i mere end ni timer, så kan man have op til hele 38 procent højere risiko for at få en hjertesygdom. Forskere mener, at søvnens længde vil påvirke cytokiner i kroppen. Disse cytokiner er signalstoffer, der kan udløse betændelse, og det er det, der er farligt for vores hjerte-/karsystem.

10 timers søvn

10 timers søvn hver nat kan decideret være med til at forkorte ens levetid. Nogle mener nemlig, at lang søvn er en risikofaktor, når der er tale om kræftsygdomme. Et amerikansk studie har vist, at personer, der sover mere end 10 timer hver nat, har en noget højere risiko for at dø før, end personer der sover omkring syv timer hver nat.

Lær søvnvinduet at kende

Mange mennesker lider i perioder i højere eller mindre grad af søvnproblemer. Den mest almindelige årsag til dette er, at man spilder chancen for at få søvn i det mest optimale søvnvindue. Man kan altså tale om, at der er et tidsrum, hvor kroppen har lettest ved at falde i søvn, og det er meget fordelagtigt at sove i netop dette tidsrum.

Søvnvinduet om aftenen er fra klokken 22-23.30, og her vil produktionen af melatonin, der er et søvnhormon, stige. Det betyder, at kroppen hurtigere vil omstille sig og nemmere kunne falde i søvn. Hvis man vælger ikke at gå i seng i dette tidsrum, kan man nemt komme til at opleve, at man har problemer med at falde i søvn. Gør man dette over en længere periode, kan man nærmest gøre det til en dårlig vane ikke at kunne falde i søvn.

Søvnvinduet om morgenen er mellem klokken 3 og 4. Det kan være, du har en grim hoste eller andet, der har holdt dig vågen meget af natten, og du føler måske, at du slet ikke har fået sovet. Mellem klokken 3 og 4 vil du dog senest falde i søvn, da kroppen her åbner et nyt søvnvindue, hvor det vil være optimalt at falde i søvn. Hvis du er fan af middagslurer, vil du nok glæde dig over, at der også er et søvnvindue om dagen. Dette er mellem klokken 15 og 16, og derfor vil det være i dette tidsrum, at du kan få dig den bedste lur. Kroppen vil falde til ro og gå i tomgang, når den har fordøjet din frokost.

Sover jeg rent faktisk dårligt?

Nogle tror, at de sover dårligt, selvom de måske rent faktisk ikke gør det. I hele 10 procent af natten er vi faktisk i en fase, der er et sted mellem at være vågen og at sove. I denne tilstand vil man i nogen grad være opmærksom på, hvad der sker omkring en, og netop dette kan være en forklaring på, hvorfor nogle føler, at de sover dårligt, uden at de rent faktisk gør det. Disse overgangen hører med til søvnen, og bare fordi du er vågen et par gange i løbet af natten, betyder det langt fra, at din nattesøvn er ødelagt.

Det kan være svært at vurdere, hvornår man rent faktisk lider af søvnproblemer og ikke blot sover lidt dårligt en gang imellem. Derfor kan det også være svært at vurdere, hvornår man skal spørge sin læge til råds.

Hvis dine søvnproblemer varer i mere end fire uger, og hvis du vågner mange gange om natten eller meget tidligt og generelt er træt i løbet af dagen, så kan det meget vel være, at dine søvnforstyrrelser kræver behandling. Her vil det være bedst at kontakte din egen læge, som kan håndtere problemet eller sende dig videre til andre eksperter, der kan hjælpe med den rette behandling.